PMB Presser

Vores kunder har valgt en PMB presse fordi:

  • Formentligt verdens mest driftsikre presser.
  • De er dimensioneret til +30 års produktion.
  • Der er hurtig levering af reservedele, da alle sliddele er fra PMB’s lager.
  • Hurtig hjælp ved et driftsstop, fra lokalt ansatte teknikere i hele Danmark.
  • PMB har 90 års erfaring med udvikling, reparation, service og vedligehold af presseløsninger.
presselinjer PMB presser excenterpresse

Hvad er en H-presse?

Stabil, solid og stille er ord, der kendetegner en PMB H-presse, også kaldet en firestanderpresse.

Stabil fordi krydshovedet er støttet på alle fire hjørner med føringer i hele slagets vej.

Solid fordi hovedakslen er lejret i sfæriske rullelejer, meget tæt på plejlstangen, samt at hele stativet er opbygget meget solidt.

Stille fordi den er udstyret med hydraulisk kobling/bremse.

Hvad er en c-presse?

En c-presse er kendetegnet ved, at pressens stativ er formet som et C. Pressen bruges til at stanse, lokke, klippe, bukke eller bøje forskellige emner. C-pressen bruges oftest til manuel produktion af små serier, eller hvor emnerne er for kompliceret til at fremstille i en automatisk presselinje. Pressen kan også bruges som et billigere alternativ til en firestanderpresse i en automatisk presselinje.

Hvorfor er PMB presser så robuste?

- I forhold til andre fabrikanter

Mange pressefabrikanter fremstiller i dag pressere udelukkende af svejsede stålstativer, der ved hjælp af FEM analyse er beregnet så spinkelt som muligt. Dette er for at kunne fremstille så billige pressere som muligt.

PMB har holdt fast i sine traditioner, hvor man ikke går på kompromis med kvalitet og sikkerhed. Presserne hos PMB bliver stadig støbt i Meehenite, som er en særlig vibrationsdæmpende støbejern. Af grafen ses, hvor hurtigt støbejernet absorbere vibrationerne i forhold til stål. Faktisk er støbejern 10 gange mere vibrationsdæmpende end stål. Støbejernet kombineret med en relativ høj masse, gør en PMB presse til en af de meste robuste på markedet.

Fordelene ved en støbt presser:

  • Pressens mange dele og komponenter har længere levetid.
  • Mindre nedetid på pressen, som vil give en mere stabil produktion.
  • Snit- og stanseværktøjer har længere standtid, på grund af de færre vibrationer. Værktøjer skal derfor ikke slibes lige så ofte.
vibrationsgraf for støbejern og stål
Af grafen ses tydeligt, hvor vibrationsdæmpende støbejern er ift. til stål.

Hvilken presse bør man vælge?

EPF, EPK, KLH, KDH​

C-pressen findes i to forskellige typer: EPF og EPK. Forskellen på de to typer er, at på EPF ligger krumtapakslen på langs af pressen, dvs. svinghjulet sidder på rykken af pressen, og på EPK ligger krumtapakslen på tværs af pressen, og svinghjulet sidder dermed på siden af pressen. EPK typen bøjer mindre ud, da krumtapakslen er understøttet på begge sider af plejlstangen.

Firestander pressen findes også i to udgaver: KLH og KDH. Forskellen på de to typer er, at KLH har én plejlstang og KDH har to plejlstænger, fordi den har et bredere bord. Begge har lighed med EPK tværvendt krumtapaksel, men på en firestander presse er krydshovedet støttet i alle fire hjørner. Dette giver tilsammen en mere stabil maskine, der beskytter værktøjerne og giver stort set ingen udbøjning.

Almindelig eller tandhjulspresse

Næsten alle PMBs C-presser fås også i en gearet udgave, også kaldet en tandhjulspresse. Formålet med gearingen er, at opnå en større arbejdsydelse for pressen. Med arbejde menes der kraft gange vej, som det er defineret i fysikken. Det er nemlig sådan, at det ikke er tilstrækkeligt at vælge en presse alene ud fra dens pressekraft. Der er behov for også at betragte energibehovet, som pressen skal yde. Tandhjulspresser benævnes med et ‘T’ i typen, så fx. kommer EPF til at hedde EPTF.

Opsummering

EPF

  • God ‘all around’ presse til de fleste opgaver.
  • Krumtapaksel understøttet på den ene side af plejlstangen.
  • Prisvenlig.

EPK

  • Krumtapakslen er understøttet på begge sider af plejlstangen.
  • Mindre udbøjning.
  • God til mere kritiske opgaver.

Firestander

  • Krumtapakslen er understøttet på begge sider af plejlstangen.
  • Krydshoved styret i alle 4 hjørner.
  • Stort set ingen udbøjning.
  • Perfekt til kritiske opgaver.

Tandhjulspresser

  • Benævnes EPTF og EPTK.
  • Højere arbejdsydelse.
  • Velegnet til stansning og klipning i meget tyk plade.

"Kend Din Excenterpresse"

Kurt A. Olsens bog

PMB har altid sat en stor ære i at dele vores specialviden med ligesindede. Dette er altid med udgangspunkt i vores faste viden, som vi har opbygget gennem mange års erfaring. Derfor er det vigtigt for os at dele ud af den tilgængelige faglige viden, vi har.

Kend Din Excenterpresse” er en bog om excenterpressens opbygning, dimensionering og korrekte brug. Bogen er skrevet af Kurt A. Olsen, hvis viden om excenterpresser tilskrives hans virke som tidligere teknisk chef hos Povl Møllers Maskinfabrik A/S. Bogen omhandler excenterpresser generelt, men tager udgangspunkt i PMB’s egenproducerede presser.

Denne bog henvender sig primært til excenterpressebrugere med det mest elementære kendskab til excenterpressens virkemåde og anvendelse.

Formålet med bogen er at give et større kendskab til excenterpressens teori og dimensionering. Heraf at formidle alle praktiske funktioner af en excenterpresse, og hvordan den bruges korrekt. Endvidere ønskes bogen at give praktiske oplysninger og anvisninger, som kan bruges i dagligdagen.

Derfor er der bagerst i bogen en samling af:

  • Diagrammer
  • Tabeller
  • En formelsamling, der kan bruges som opslagsværk.

Samt i bogens næstsidste afsnit kan der findes det vigtigste periferiudstyr til samkøring med en excenterpresse – også her med gode råd og anvisninger.

Du kan klikke her for at åbne bogen i PDF-format. Eller klikke på billedet.

excenterpresse, bog, presse, presser, PMB, PMBorup
Kurt A. Olsens bog om excenterpresser

Bogens teori og empiri

En stor del af bogens teori er hentet, bearbejdet og redigeret fra Sv. E. Pedersens efterladenskaber. Sv. E. Pedersen var administrerende direktør for PMB fra 1952 til 1985. Han var en af Danmarks (meget få) eksperter på excenterpresser, og efterlod en del skriftligt materiale omhandlende excenterpressers teori og dimensionering.

PMB tidslinje med presser​

Siden 1930’erne har Povl Møller (PMB) produceret næsten 7.000 C-presser.

I 1978 overtog PMB så Dansk Pressefabrik (DPF), som også producerede C-presser og firestander presser. PMB har siden da taget firestander presserne ind i sortimentet. PMB har produceret firestander pressere fra 40 tons til 300 tons kapacitet.

De mange pressere, og næsten 90 års erfaring, har gjort PMB’s C-presse til en af de mest robuste og pålidelige excenterpressere på markedet. Samtidig med sit tidsløse design, står knivskarpt hos de mange fabrikker rundt omkring i Europa. Det er en presse, der er bygget til at køre produktion i årtier.

Har du spørgsmål eller en anden henvendelse?

Du er mere end velkommen til at kontakte os, med dit spørgsmål, søgning om råd og vejledning eller andet.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig og står altid til rådighed!

Ring på

Skriv på

Kontakt formular

* skal udfyldes

Ved at klikke på 'Send' accepterer du at dit navn og mail adresse sendes til os. Vi gemmer ikke oplysningerne efter vi har svaret på din forespørgsel.

Find os

Povl Møllers Maskinfabrik A/S

Kimmerslevvej 3,

4140 Borup

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os med din henvendelse, eller hvis du har spørgsmål.

Povl Møllers Maskinfabrik A/S’s idegrundlag er at servicere dig og din virksomhed indenfor områderne presselinier og centralsmøring. Dertil tilbyder vi også coil linjer, pressetilbehør og bearbejdning af emner i vores maskinpark. Med udgangspunkt i vores faste viden, som vi har opbygget gennem mange års erfaring, fokuserer vi på jeres produktivitet og driftssikkerhed.

Følg os her